Kære Læser

Velkommen til min blog.

Alt aktivitet er fra 1. januar 2017 flyttet over på www.mtbakademiet.dk. Derfor vil du ikke finde nye opslag på denne side. Nye blog-opslag finder du på www.mtbakademiet.dk/blog-vlog.

Vi ses på mtbakademiet.dk :-)

Bedste hilsner
Mads Weidmemann


Målet med bloggen er at inspirere dig til at dygtiggøre dine mountainbikefærdigheder.
- Og måske du finder generel inspiration til livet.

Det skal nævnes, at alt skrevne er egne udtagelser og holdninger. De er ikke påvirket af eventuelle partnere eller lignende.

God læselyst & bedste hilsner
Mads Weidemann


11.26.2015

Vask & Vedligeholdelse af Din Mountainbike

Findes der noget mere glædeligt end en vasket og smurt MTB mountainbike?!
...JA, det gør der egentlig nok. Men glæden er alligevel stor, når du triller afsted på en vedligeholdt og velsmurt MTB.

For at din dyrindkøbte cykelkærlighed spinder som en mis og stråler som en sol, kræver det, at du bruger en lille time på at vaske og pleje den efter en tur i pløret. Hvilket kun gør kærligheden til cyklen endnu større, da den forbliver som ny i (meget) længere tid JJ


Når du kommer hjem med en mudret MTB skal du sørge for at have erhvervet dig et vaskekit, som enhver moderne cykelhandler sælger i sit cykelpleje-sortiment. Sådanne fås enten som komplet sæt og indeholder spand, spray-sæbe, div. børster, måske olie osv., eller blot købes i løse enheder, hvor du selv sammensætter efter behov. 
Er du "førstegangs-vasker" vil jeg anbefale et komplet vaskesæt.


Vil du mudret nemt til livs, bør cyklen vaskes inden det tørrer - og gerne indenfor en halv fra du er hjemvendt fra pladret.

Første skridt er, at spraye cyklen ind – overalt – med sæbe: Fælge, nav, bremser, styr, håndtag, sadel, støddæmpere, gearskifter(e), tandhjul, kæde, kassette osv.
Kæde & kassette bør få et ekstra og grundigt sprøjt sæbe, så gamle olierester også skylles væk.

OBS: De fleste sæber er Svanemærket eller på anden måde certificeret miljøskånsomme.

Dernæst lader du sæben trække i ca. 10 min., hvilket er samme tid, det tager at tage tørt tøj på og klargøre vandslange eller højtrykrenser.


Højtrykrenser gør det nemt at vaske. Og de fleste gange kan du undlade at vaske efter med børste, da iblødsætningen og højtrykrenserens kraft gør, at ingen jordskjolder efterlades.

Vask med højtrykrenser skal ALTID foregå med bevægelig stråle!! Dvs., at du hele tiden bevæger strålen i cirkulære / sideværts, op & ned bevægelser (ligesom i klippet ovenover): 
Holdes strålen stille, kan dens tryk trænge igennem pakninger til lejer og ødelægge disse samt støddæmperne og bremserne er ligeså udsat.
Spuleafstanden fra højtrykrenser-geværløbet til cyklen bør være minimum en halv meter.

- Lad dig ikke skramme, brugens af højtrykrenser er nemmere end du tror. Og strålen skal holdes stille i op til mange sekunder før, den trænger igennem pakningerne og forvolder skade.

Vasker du med vandslange anbefaler jeg at bruge vaskebørste(erne), da vandslangens kraft –modsat højtrykrenseren – ikke fjerner jordskjolder.
Også her bør du holde en bevægelig stråle for ikke at forvolde samme skade på pakninger, lejer osv.


'' Kæde & kassette bør få et ekstra og grundigt sprøjt sæbe, så gamle olierester også skylles væk ,,


Efter cyklen er vasket, bør den tørres med klud eller trykluft.
Med trykluft gælder samme princip som med højtrykrenseren; altid bevægelig stråle(!) – også selvom du ikke kan se luften fra trykluftpistolen.

Når cyklen er tørret, skal alle bevægelige dele smøres med tynd olie. Dele som kæde, for / bagskifter, bremsegreb, støddæmpere. (Smør olien på med omtanke for miljøet og din pengepungs skyld.)


Tynd olie ved forgaflens og dropperpostens pakninger (skraberinge) fungerer som glidecreme, samt er med til i vintertiden at afvise vand & mudder.

Det er vigtigt, at kæde og kassette er vasket fuldstændig ren fra gamle olierester, så ny olie kan påføres og virke optimalt.
Er kæden ikke ordentlig ren, kan du fx supplerer med et kæderenser-kit, som koster omkring 350 kr. Den er pengene værd, hvis du ikke bruger højtrykrenser.


Det, der IKKE må smøres, er bremsekaliber, bremseklodser og bremseskiver. Hvis disse får olie, oplever du ikke at kunne bremse – hvilke du helst ikke vil opleve.



Samtidig kan du tjekke dæktryk og lufttrykket i støddæmperne.
Bruger du mountainbiken på skovens spor / singletravk, så anbefaler jeg, en person på ca. 60 kilo har 1.4 BAR / 20 PSi i begge hjul. Og er du en person på ca. 80 kilo, så pump 2 BAR / 30 PSi i hjulene.


Lufttryk i forgaffel og bagdæmper anbefaler jeg, at du søger denne information via producentens hjemmeside, da trykket i forgaffel og bagdæmper er meget forskellig afhængig af producent.



Til sidst er der kun at sige god vaskelyst!!