Denne bane kunne sagtens have været en dansk bane på Himmelbjerget.Et jordbjerg på størrelse med Himmelbjerget dannede ramme om årets sidste race på nordøen.
En fed bane at lægge ud på efter at have holdt pause siden medio oktober. Ingen sten, rødder eller mudder. Kun sol, 25gr og perfekt jord underlag med fantastisk greb.
Selvom jetlaget spøgede i mig. Så kunne jeg kun blive ved med at køre på denne bane. Men alting har jo en ende, og det havde træningen også da den sluttede kl. 15.30 d. 6..
En shuttle bus bragte os til toppen, og hvor det på cyklen tog ca 2,10 minutter at nå tilbage til bunden.
Selvom det var et lokalt race. Så havde en del af NZ’s hurtigste DH-mtb’er selvfølgelig fundet vej.
Min deltagelse var grund for at have det sjovt og lære cyklen at kende igen og komme tilbage i rytmen. Ingen store mål eller ”forventninger”, kun sjov!
Og ja jeg hyggede mig rigtig. Banen eller forholdene kunne ikke være bedre til opstart.
Kørte med i den bedste klasse, ’open’, med to finale gennemkørsler.
Havde på forhånd besluttet kun at cruise stille og roligt igennem, da jeg stadig var præget af jetlag. Og ville være dumt allerede at komme til skade fordi man tror man er i topform, tværtimod.
Blev nr. 9 ud af 21 deltager og kun 8sek. fra nr et som blev 4’er til VMj.
Desuden mødte jeg igen en masse flinke mennesker og fik samtidig skabt en kontakt hvor jeg kan bo. Og vender nu næsen mod Rotorua hvor mit mål er at bo indtil 22.januar.
I Rotorua er der rigtig mange muligheder for at dygtiggøre sig som mountainbiker. Det er et af de fortrukne steder i NZ. Og desuden ligger der VM-banen fra 2006.
Tak til mine sponsorer!
