Endelig blev det december. Havde lige siden starten af oktober glædet mig som et lille barn til denne juletid. Juletid 2008 er for mig lig med lang væk fra det kolde nord og til varmen i syd, langt mod syd nærmere betegnet New Zealand eller Aoteaora som det også kan hedde.Den anden december stod jeg - og selvfølgelig min cykel - i Kastrup lufthavn og ventede på flyveren til London. London skulle bringe mig 23timer videre i fly til Auckland, NZ. Ankom d. 4. december om morgen lokal tid. Legede en bil og kørte straks til GT importøren, Allister Worrall, 20 min. nord fra Auckland. Her blev jeg mødt med stor venlighed og blev af Allister kædet sammen med en team kollega, Mike Davis, som er en af NZ’s hurtigste DH-mtb racer.
Ligeså venlig var Mike og viste mig lidt af de så smukke omgivelser omkring Auckland – øst til vest. Og selvfølgelig skulle vi ud og lave det jeg var kommet for – nemlig at køre nedad….
Indtil nu har NZ været masser af fantastisk smuk natur, flora og favre. Flinke mennesker der er utrolig hjælpsomme og vejret der viser sig fra den bedste side med 25gr. Noget kan forurolige mig lidt; man skal kun være 15år for at få kørekort til bil. Ozonlaget er 40% mindre hernede takket været den industrielle verden. Men den er jo den der holder gang i sponsoraterne – så på med solcremen og spar på lyset og vaskene.
Og så er den fantastiske svenske sang ’Boten Anna’ først lige nået herned og bliver spillet 24-7 i radion. Her i landet er den dog på engelsk – hvilket gør den endnu mere fantastisk! – yeah right!
