Torsdag d. 17/10, i morgenens bedste sendetid, var jeg inviteret i TV2 NEWS-studiet af sportjournalist, Michael Stærke, til et live interview omhandlende den svære kamp at nå det ultimative sportslige mål uden nogen former for økonomisk støtte og fysisk hjælp, og ikke mindst en manglende opbakning fra Danmarks Cykle Union (DCU).
... Så sidder du sikkert, og tænker:
Hvorfor vil DCU ikke støtte?
Hvor mange penge skal Mads bruge?
Hvorfor skal han have fysisk hjælp?
...
- Hvorfor vil DCU ikke støtte?
Danmarks Cykle Union vil kun støtte, hvis jeg er blandt verdens bedste trejdedel. Ja, det er jeg potentielt også, men man kommer ikke bare lige sådan vupti til at køre blandt verdens bedste trejdedel uden hjælp - jeg er oppe imod verdenseliten, som har KÆMPE teams og uanet økonomi bag dem samt 3-4 hjælpere til bare én kører (tænk på et Tour de France cykelhold med alle de folk, der er bag. Lignende er det i downhill mountainbike). Det jeg efterlyser, er blot en lille imødekommenhed og opbakning/sparring fra unionen, som på sigt vil give ekstra kræfter til at nå målet. Økonomisk back-up forventer jeg ikke af dem, og er fint afklaret med, at den skal findes i den private erhverssektor.
- Hvad skal den økonomiske støtte bruges til?
Den skal bruges til internationale træningsophold/konkurrencer, transport, kost & logi, udstyr og ikke mindst til aflønning af to hjælpere (en mekaniker og en coach), der rejser med rundt til de cykelløb, i EU og US, det kræver at indfri målsætningen om et verdensmesterskab.
- Hvad kan jeg give en mulig sponsor?
Jeg er 31 år, i mit livs form, føler mig som en 23-årig. Med min forbilledlige profil, modenhed, troværdighed, gejst og kompetencer er jeg en interessant og gavnlig profil for en virksomhed. Jeg kan motivere, inspirere og belære en ledelse samt dens medarbejdere med værktøjer fra den professionelle atletiske verden gennem foredrag/fortællinger, oplevelser/træning - dygtiggørelser af virksomhedens selvtillid, overblik, commitment, kommunikationsevner m.v.
Cirka kr. 250.000,- til at søsætte projektet, og derefter vil økonomien for en tid give ro til at fokusere (bogstaveligt talt) på mit eget cykelløb og cykelbanen, og ikke de tusindevis af andre pligter og gøremål et cykelløb kræver.
Det nuværende niveau beviste jeg i starten af denne sæson ved at køre top tre i Europa, hvilket på verdensplan er top 20.
Se det sådan: Jeg har minimum tid på cyklen idet jeg bor i et land uden bjerge, rejser ca. 20 timer afsted i min bil, selv er chauffør, selv er rytter, men også leger mekaniker, leger manager, leger coach/motivator, leger fys., leger kok, sover i bilen osv. osv. Alt det for drømmen. Desuden har jeg selv har søgt viden, motivation, gejst, inspiration, teknik m.v. blandt egne forbilleder. Hvorfor skulle jeg ikke tro på, at det kan lykkes, når jeg alene kan klare alt dette og stadig køre lige op konkurrenterne, som har hjælp og alle de bjerge de kan træne i til hverdag. Hvor meget energi får jeg mon ikke frigivet, når jeg får hjælp og bliver alflastet... Niveauet, motivationen, viljen og troen på det kan lade sig gøre, er der bestemt!
Sæsonen har været den bedste og værste nogen sinde.
Danmark er et lille land, der også afspejler sig i landets cykelindustri, hvilket har besværliggjort min sæson. Manglen på kvalificeret materiel har stukket et kæmp i hjulet og vigtig mental energi er spildt på m-a-n-g-e bekymringer.
Jeg ved, hvad der skal til at vinde, jeg har fundamentet, men mangler økonomien til at bygge dét hus, der skal huse mine sejre blandt verdenseliten. I'm On Fire!!
Vil gerne sige Michael Stærke en KÆMPE TAK!
