Efter et par dages velfortjent hvile i italienske Como mødte jeg
op til det tjekkiske Grand Prix med nyserviceret og nyjusteret cykel, som klart var
en fordel...
Bl.a. havde jeg monteret et én-centimeter lavere styr som sparkede rø… øøhhh,
et hvis sted!!
Og mine Rock Shox støddæmpere skulle vise sig at virke så fantastisk, at det næsten var løgn - fy for en skefuld!
Til dette GP og fremover har jeg indført en ny strategi, som er
tyvstjålet fra Henning Primdahls Team Easy-On, hvor Bobby og Pim vælger begge hvem
de vil ”være” inden dages TDF-etape (Armstrong, Ulrich, Basso osv…)
Jeg blev tildelt kørenummer 41 ud af ca. 150 fremmødte
kørere. Og så lå den jo li’ til højrebenet at vælge den amerikansk motocrosskører med nr. 41, Trey Canard. Hvilket var et godt og sikkert valg til
dette Grand Prix, da det bare gjaldt om at give så meget gas som overhovedet
muligt. Banen var knastør, superfed, der var masser af tilskuer, og så der var
mange - rigtig mange, af de allerhurtigste.
Jeg endte med den trettende hurtigste tid. Og den oplevelse tager jeg med, og bygger videre på til næste weekends race, som er kampen om Schweiz i Grand Prix dú Swiss J
| tryk play og tag med en tur ned gennem banen fra start til
slut |
| og et lille styrt som I ikke skal snydes for |