Himmelblau burde om noget byttes ud med Wasserblau - igen regnede det!
Jeg kan godt lide at køre i mudder. Dog er der bare så forfærdeligt meget klargøringsarbejde, vask m.v., hvilket tager pænt meget tid og ikke mindst energi.
Havde ellers gjort mig store tanker om jeg overhovedet ville køre dette race grundet dets organisation og geografiske placering. Men downhill-race hænger ikke på træerne, så alt skal køres - og lige så meget giver træning. Det gjorde det også - meget endda!
Resultat mæssigt blev det en fuser. Selvom det gik supergodt på cyklen, så sker mine eneste styrt både i kvalifikationen og finalen, hvilket jeg egentlig burde have haft en pokal for, da de må betragtes som weekendens styrt.
Og de mange tilskuer, som vidner, var det også imponerede af, at jeg rejste mig, og kørte videre.
Er nu kørt til smukke Østrig for at slikke sårene og køre mig i form til næste race som er østrigskemesterskab i kommende weekend.
