Så var det afsted til Olympiske Lillehammer i Norge. Op og dyste blandt vores hurtige nordiske brødre, som altid er et skridt eller to foran.
Banen var absolut i verdensklasse. Og ligeså var min GT Fury der kørte hurtigere og hurtigere. Så hurtigt, at det gav genklang på Hafjell, den olympiske skiarene fra '94. - Mads fra flade Danmark var hurtigere end de hurtigste. Sådan!
Men det var så kun indtil kvalifikationen, hvor jeg så igen fik folk i tale. Denne gang var det dog med et styrt så stort, at jeg så sol, måner, stjerner, lyserøde elefanter osv... - Ja denne gang havde jeg sgu slået knolden ret hårdt. Og ydermere måtte bruge enkelte sekunder liggende i støvet og føle om alt; lemmer, tænder, næse m.v. sad som det skulle.
Med planeter og lyserøde elefanter flyvende for øjnene, kørte jeg i finalen en acceptabel femte plads hjem blandt 36 hurtige deltager fra Norge, Sverige, Finland og et par enkelte tyskere og englændere.
