Her ligger jeg så, i min uundværlige bil – og som mange siger: ’jamen, den har jo alt!’ Og JA, det har den!
Regnen vælter ned, og tågen ligger tæt. Kvalifikationen er aflyst! Helikopteren, kan ikke flyve i tågen, hvis nu en ”os” skulle komme slemt til skade. Så det bliver mañana, som de ville ha’ sagt i Spanien. Og ja, i dette Schweiziske pjask, kan man da kun sende tankerne af sted – tilbage til solen og varmen.
Spanien, var fire måneder. Quattro mes/fire måneder, der var gået inden, jeg fik set mig om.
Januar, var tilvænning til området, lejlighed, by m.v. og første gang på en MTB cykel siden midt september, og ikke at glemme den benhårde fysiske træning.
Februar, var downhill tid. Min ramme endelig, og fik hele denne måned kørt en masse. Også selvom Vor Herre, skulle man tro, havde valgt at udpege Sydspanien, som da Han i sin vrede i Biblen, sendte en syndflod over mennesket.
- Der kom i hvert fald regn som aldrig før i nyere tid. Mange steder måtte folk evakueres med både og helikopter. Biler, veje, broer m.m. skyllede væk.
I det nærliggende bjergområde dannede regnvandet sin helt egen sø, hvor der førhen, i hvert fald i denne nulevende generation, kun havde været et større øde område.
Marts. Hele måneden var beriget med besøg hjemmefra.
Også der de første små skavanker begyndte at komme, som følger af et par letsindige styrt.
Sidst på denne måned kom Benjamin, min træner. I fem dage stod den på ca. 12 timers træning i træk, puha!
April. Solen kom med sommerlige temperaturer. Og i det varme strandsand, i duft af solcreme, fik kroppen gylden farve.
Og om længe gik det op for mig, hvor hyggeligt jeg egentlig boede:
50m2 lejlighed med havblik fra balkon og køkkenalrum, 2 værelser og toilet med badekar, nordvendt fransk altan, samt stor fælles tagterrasse med udsigt over byen og havet.
- Lejligheden er beliggende i stille omgivelser i det oprindelige Benalmádena (pueblo) med lokale barer/værtshuse med ligeledes lokal stemning (Også byen, hvor der i vintermånederne, heldigvis ikke så mange turister er). Ja, det var sgu en pissehyggelig by jeg egentlig boede i :). Et sted jeg følte mig hjemme.
Det, der glæder mig mest, foruden en masse tid på cyklen, er, at mit sarte håndled, nu er mere stærkt og bevægeligt, end det lægerne havde dømt det til at blive.
Efter intenst træning gennem hele opholdet er det en dyd at føle og se, at jeg nu kan, i egen fri bevægelse, bukke det op i 45gr. Lægerne, både i NZ og DK, sagde 30gr. Heldigvis er verdenen ikke kun bygget på ”det plejer det at blive-princippet”.
Tilbage i virkelighedens stadig regnfulde Schweiz. Gad vide om tågen letter til i morgen, søndag? Eller organisationen igen skal undskylde med: ’this cancellation is due to an act of God’. Vi får se… Regn og mudder generer mig ikke, tværtimod :)
Mads Weidemann is proud to be sponsored/supported by: GT-bicycles, Automester - Broby/Sorø, SRAM, Timmerwerk, Crankbrothers, Oakley, Mavic, POW, Falke, SorøBicycleClub, Gamut and Maxxis.
