Med sneens hvide tæppe i sigte blev der hurtigt afgang d. 29.dec fra fædrelandet, Danmark.
På turen var jeg glædeligt ledsaget af min kæreste, Pernille.
… Over Store Bælt Broen. Gennem containerhavnebyen, Hamburg, og kulrige Ruhr-distriktet. Videre gennem flade, men yderst renlige og velfriseret, Holland. Forbi Napolions skæbneby, Waterloo, i Belgien. Gennem byernes by Paris – med udsigt til Eifeltårnet og Notre Dame. Videre ned gennem det vindblæste vestlige Frankrig til Biscaye-bugten, hvor vi på årets sidste dag mødte byen, Biarritz.
I Biarritz søger velhavende franskmænd ly for vinteres bidende kulde. Og udover dem, er det hele året surfernes mekka i EU.
I vintermånederne er der mildt klima samt de evige perfekte bølger, som det enorme Atlanterhav sender ind...
Ja, det giver god mening, hvorfor mange ”gemmer” sig i denne by. Samtidig er der utrolig smukt!
Man kan bade året rundt...
Hvilket ca. 25 pers. af, vinterbadernesklub, der denne dag havde valgt at kaste sig i bølgen blå – meget blåt, faktisk!
- Og var der noget, jeg manglede inden årets udgang, så var det netop en svømmetur i ca. 12gr dejligt friskt Atlanterhav.
Med svømmetur, samt en halvdags sightseeing, drog vi videre…
Siden vi forlod Biarritz mod Malaga, kom vi igennem alle fire årstider indenfor 24 timer. Smukt!
Nytår skulle fejres i Madrid. Men en Monsun-agtig regn gjorde, at vi drog videre med håb om at møde bedre vejr inden midnat. Men desværre…
- Nytåret, kl. 0.00, blev så ”fejret” på motorvejen i Granadas ørken, og hvor et stop i nødsporet, som kortvarigt blev brugt til festplads (ja, vi var sjovt nok meget alene på vejen) – et hop fra bilen og ind i det nye år, og så en skål i vand.
Men det var nu også en oplevelse, som man nok ikke oplever igen en Nytårsaften:)
Og nogle timer ind i det nye og lovende år, bød Costa del Sol’ lune os så velkommen.
(se flere billeder ved at klikke på billed eller overskrift)