
Inden da har jeg kørt mit livs gennemkørsel. Alt min træning på cyklen og i gym’et de sidste 2,5 måned smeltede sammen og gik op i højeste enhed denne dag. Følte mig powerfuld og uovervindelig. Og ville derfor på sidste stykke inden mål, som jeg havde gjort igennem hele banen, give mig 30% ekstra (og det var jo foran publikum:).
Stykket inden mål, er ellers ikke et stykke man pedalér (træder i pedalerne), da det går voldsomt stærkt og svinget er off-camper – altså hælder nedad fra midten fra kørselsretningen. Så de fleste koncentrere sig om at holde cyklen til jorden, 95 % bremser og får optimal greb, så ikke de glider ud. Men ikke mig! Jeg ville have de sidste pedaltråd ud af cyklen, inden træningen sluttede. Venstre pedal rammer jorden og resulterer i katapult afgang af mig fra cyklen. Og så siger billederne vidst det sidste. Mere kan jeg ikke huske, før jeg vågner op med krave og på båre og en masse mennesker omkring, der siger jeg skal ligge stille, og udspørger mig om navn, hvor jeg befinder mig osv.
Jeg troede bare det hele var en drøm. Men desværre.